Region og kommune sammen om sundhedshus
FREDERICIA / SYDDANMARK: Region Syddanmark og Fredericia Kommune går sammen om at etablere et nyt fælles sundhedshus i Fredericia, oplyser regionen.
Kommunen køber sygehuset og hele grunden for 23 mio. kr. Begge parter samler en række sundhedstilbud sammen med private sundhedsaktører.
Det nye fælles sundhedshus kommer til at indeholde en række regionale opgaver, for eksempel vagtlæger, jordemoderkonsultation, patientskoler og brystkræftscreening. Der er desuden en tæt dialog mellem parterne om muligheden for at oprette øvrige regionale tilbud i sundhedshuset, såsom blodprøvetagning, og om muligheden for at afprøve nye samarbejdsmetoder for at sikre effektive og sammenhængende forløb for borgerne.
Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S) glæder sig over aftalen:
- Jeg fornemmer et klart politisk og folkeligt mandat bag aftalen. Det betyder rigtig meget for mig, at vi sikrer så meget sundhed som muligt tæt på borgeren. Jeg har været stærkt optaget af, at vi kan have et hus, hvor vi har en lang række sundhedstilbud med alt fra varmtvandsbassin til vagtlæge og jordemoderkonsultation.
Fredericia Kommune ønsker at samle en række kommunale sundhedstilbud i sundhedshuset. Det er også planen, at både regionens og kommunens socialpsykiatriske aktiviteter i byen rykker ind i sundhedshuset. Desuden er der enighed om at arbejde for at få praktiserende læger og andre private sundhedsaktører til at flytte ind.
Regionsrådet har tidligere besluttet, at sygehusopgaverne fra sygehuset i Fredericia skulle rykke til sygehusene i Kolding og Vejle. Flytningen forventes afsluttet inden årsskiftet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.